Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sejrskild-albrethsen.dk/public_html/wp-includes/pomo/plural-forms.php on line 210
PRESSE – Sejrskild & Albrethsen

PRESSE

Forbrydelsens kunst

– nyt krimimakkerpar kombinerer krimigenren med krænkelser, kunst og kærlighed.

 

En stuntman, en saxofonist og en storbykrimi. En særegen kombination, som dækker over et unikt nyt forfattermakkerpar, der 16. april debuterer med den psykologiske thriller ”Forbrydelsens kunst” på forlaget Brændpunkt.

dennis-albrethsen-anne-sejrskild-small
Forfatterparret Anne Sejrskild og Dennis Albrethsen

Saxofonisten Anne Sejrskild og stuntman Dennis Albrethsen præsenterer med ”Forbrydelsens kunst” et udfordrende og anderledes bud på en storbykrimi. Forfatterparret trækker på deres lange og vidtfavnende erfaring og fagligheder i bogen og indfletter forskellige kunstformer, heriblandt musik- og filmbranchen.

”Forbrydelsens kunst” er en skarptskåret psykologisk thriller, der udspiller sig i hjertet af København. En række spektakulære mord og overgreb ryster den danske kulturverden. Mordene har alle referencer til store værker i både film- og kunsthistorien. Morderen kender sine ofre, og forbrydelserne er dels hævn, dels led i et større kunstværk. Et væld af tråde samles efterhånden i Vesterbro-romanen til en fortælling om krænkelser, kunst og kærlighed.

Krimien veksler mellem intens action, psykologisk indlevelse og sceniske panoramaer over København. Forfatterparret har netop ikke blot ville skrive en flad, gængs krimi, men ønsket at skabe en anderledes ramme, hvor krimien udspiller sig i kulturverdenen, og hvor læseren præsenteres for forskellige kunstarter. Herudover har det været det essentielt at skabe et persongalleri, som rummer forskelligartede typer, som kan gøre læseren nysgerrig på deres ydre og indre liv.

 

 

Anmeldelser og omtale

Her er et uddrag af anmeldelserne og omtalen af “Forbrydelsens Kunst”:

 

Forbrydelsens Kunst er en helt anderledes krimi/psykologisk thriller. Historien er simpelthen ekstremt spændende, og jeg lagde kun bogen fra mig, når det var allermest nødvendigt.

Karaktererne er troværdige og både morsomme og gruopvækkende. Man kan mærke, at forfatterne ved meget om psykologiske mekanismer, og de bruger deres viden på bedste måde i bogen. Scenen er sat på Vesterbro og selvom man ikke selv er fra lokalområdet, bliver det en hjemmebane i romanen. Hovedpersonerne Ask og Donna er skønne, og jeg håber Forbrydelsens Kunst er begyndelsen på en serie, for dem vil jeg gerne følge.

Jeg kan anbefale Forbrydelsens Kunst på det varmeste.

Finn M, 5 hjerter (Arnold Busck.dk)

 

Der findes flere krimier, hvor offeret bliver placeret, så det ligner en del af et kunstværk. Senest har Mari Jungstedt skrevet krimien ’En mørkere himmel’, der foregår på Gran Canaria. Også Richard Montanari har skrevet en krimi, hvor ofrene bliver placeret, så de minder om et eventyr. Selvom Sejrskild og Albrethsen har skrevet en ok bog, når den ikke op på siden af de to førnævnte. Men øvelse gør som bekendt mester, så skulle makkerparret skrive endnu en krimi, vil skrivestilen – og detaljerne – sikkert udvikle sig til det bedre.

Helle Post (Litteratursiden.dk)

 

Forfatterparret skal have ros for at have kastet sig ud i det nye projekt, som selvfølgelig har et publikum; dem, der elsker det anderledes og nytænkende krimistof, og de der kunne være tilhængere af de mystiske og mere personlige krimier/spændingshistorier, hvor umage par mødes. Selv kunne jeg dog godt lide de skæve (hoved)eksistenser i bogen, der ikke er som gennemsnittet. Parret kan skrive, men til næste gang bør de nok fokusere lidt mere på sagens virkelige kerne… Anderledes og modig, men også meget udforende for den vante læser. Let at læse, men svært at vurdere, om den vil for meget…

Lars Flemming (exitedreading.blogspot.dk)

 

Forbrydelsens Kunst er fantastisk spændende. Man sidder på kanten af stolen under hele læsningen. Personerne er både interessante og realistiske, og man kommer til at kende dem og involvere sig i dem. Plottet i romanen er intet mindre end genialt og nytænkende. Beskrivelserne af vesterbromiljøet er både underholdende og originale og den måde kulturverdenen spiller sammen med disse er forrygende. Jeg kan klart anbefale bogen til alle, der holder af en rigtig god krimi.

Bente G, 5 stjerner (Saxo.com)

 

 

Omtale i Valby Bladet

valby bladet omtale reception1

 

PRESSEBILLEDER

FORFATTERPARRET ANNE SEJRSKILD OG DENNIS ALBRETHSEN OG BOGEN FORBRYDELSENS KUNST